Hvordan læser man biblen ?  exercitation in. Dolore deserunt fugiat sunt in nostrud cupidatat anim voluptate. Hvor kommer skrifterne fra ?  id lorem incididunt cillum proident do. Occaecat, incididunt ut dolor officia

Om de besatte og dem, som i en eller anden måde plages af Djævelen eller hans onde redskab Bliver præsten kaldet til nogen, som holdes for at være besat, eller i anden måde plages af djævelen, da må han ingenlunde afslå det; men bør, efter sit embedes pligt, i Herrens navn, efter foregående alvorlig bøn og påkaldelse til Gud, straks forføje sig til den syge og fornemme hans tilstand.  Selv hvis han ikke bliver tilkaldt, og det er vitterligt, at sådan en er i hans menighed, bør han dog komme af sig selv, og, om han synes, kan han tage sine medhjælpere eller nogle andre Guds børn der af sognet med sig.  Han må ikke være for hastig til at dømme derom, at han enten gør for lidt der af, eller og for meget. For selv om sådanne eksempler, derfor Gud være æret! er nu omstunder sjældne i kristenheden, siden den stærkere er kommet over den stærke, siden løven af juda har vundet sejer, og siden engelen af himmelen, den store slangeknuser, Kristus Jesus, har bevist sin magt over Satan, og bundet ham med sin evige almagts lænke, at han ikke kan regere nu som før, Åb 20, 1. Så bør man dog ikke holde det for fabel, drømme, melankolske griller, eller anden sindets urolighed, når sådant høres blandt os, og ikke tænke, at vi nu er aldeles fri for sådanne Satans anfægtelser, ligesom der var ingen plads nu mere for ham i kristenheden, fordi han er ikke så bunden til afgrunden, at han jo endnu daglig løber om i verden, som en brølendes løve, at gribe, slide og opsluge hvem han finder, 1 Pet 5, 8. Og hvorfor skal han ikke nu lige så vel lade sig finde blandt de kristne, som før hos efeserne og filipperne, hvor Kristus lærtes og prædikedes lige så vel som hos os? ApG 16, 16, og 19, 15. Var han dog i paradis og skånede ikke de uskyldige indbyggere, 1 Mos 3, 1, 15. Var han dog så hellige tempel og skånede ikke Guds egen enbårne søn, Matt 4, 5. Hvad fred kan vi da vente for ham, mens vi leve her i denne stridende kirke på jorden? Og vi har, desværre! Set al for mange eksempler her og der i kristenheden, både på hans list og store magt, såvel som på hans grumhed, vold og tyranni, som han øver på mennesker idet indre og idet ydre, end og sommetider på de allergudfrygtigste og uskyldigste af dem.  En Guds tjener skal heller ikke være for hastig til at tro den gemene tale om sådanne syge; men han bør være betænksom i sine domme, og i sådan fald vel ved at gøre forskel på sådanne Satans gerninger, så at han ikke tager det ene for det andet, og dømmer den at være besat, som enten kun idet ydre plages af djævelen, eller og ved forgift eller anden trolddom er bragt i den tilstand, eller og måske af en naturlig svaghed således kan anstille sig, fordi der er adskillige sygdomme, som i et og andet ligner dem som er besatte, såsom månesyge, raseri, den faldende syge og andre deslige.  Derfor når præsten kommer til nogen, som er således anfægtede, skal han først og for alting vel give agt på hvorledes den syges tilstand måtte være, og derhos nøje udforske på hvad måde denne anfægtelse er overfalden ham. Hvilket han straks skal give superintendenten tilkende, efter alle omstændigheder, og imens med bøn, trøst og formaning flittig opvarte den syge, så vel som daglig antegne hvis der forefalder, for des bedre underretning om sygdommens beskaffenhed.  Siden skal superintendenten beskikke nogle visse præster der omkring, som tillige med sognepræsten derpå stedet, skal skiftes til at opvarte den anfægtede med bøn og læsning.  Disse skal allerførst i nogle lægers overværelse nogle gange komme tilsammen hos den anfægtede, og vel med hinanden overveje, om den svaghed kan være naturlig eller ej, hvis ikke, om det da, måske, måtte være et bedrag og Satans gøglespil, Visd 17, 16. Hvorved han så tit forblinder menneskene, og således forvender deres sind og sanser, at det de tænke de se for deres øjne, er dog slet intet; eller og om sådan en vel kan anses at være legemlig besat af djævelen, så at han enten hersker og regerer idet ganske legeme og alle dets lemmer, samt sind, fornuft og alle sjælens egenskaber, eller og, at han kun har bemægtiget sig en eller anden særdeles lem på legemet, som han selv boer i, og lader sin magt især se i, så som han gjorde ved den stumme i evangeliet, Luk 11, 14.  For selv om det for mange og store årsagers skyld, er meget vanskeligt nu i disse sidste tider at gøre forskel på ånderne, og ret til grunde at kende og udforske sådan Satans legemlige og personlige besættelse i mennesker, så kan dog en Guds tjener, ikke let fare vild deri, når han spørger Gud til råds derom, og indretter sin prøve efter Guds hellige og salige ord, hvori alle Satans anslag imod os arme mennesker af Gud selv er os forud åbenbarede tillige med en kraftig recept og lægedom imod enhver af dem.  Og fordi Kristus selv siger, at sådanne djævle fare ikke ud, uden ved bøn og faste Matt 17, 21. Hvilket Paulus og har fornummet på sig selv, da den Satans engel slog ham med knytte næver, og han bad til Herren tre gange, det er, ofte og mange gange, at han ville borttage den plage fra ham 2 Kor 12, 8. Da skal en Guds tjener især forholde sådanne anfægtede, at de af al magt modstå Satan, og med en hjertens andægtig og ivrig bøn holde deres himmelske Fader deres store nød og elendighed for, at han dog for sin Søns Jesus Kristi skyld nådig vil forbarme sig over dem.  Og skal bispen til den ende forfatte en særdeles bøn i sådan tilfælde for den anfægtedes nådige befrielse, efter Guds behagelige vilje, hvilken præsten tillige med andre tilstedeværende Guds børn, til det mindste to gange hver uge, med tilbørlig iver og andagt på knæ skal bede inde hos den anfægtede, og altid slutte med Herrens bøn, og velsignelsen over den lidende.  Ellers skal de nærmeste venner, og de, som er i huset, to gange hver dag læse samme bøn for ham: på samme måde skal og i alle bedestunder, så vel som og til hver prædiken, gøres bøn for samme menneske både for og efter prædiken, ikke alene i den sognekirke, som personen er i, men end og i alle andre kirker der i byen så vel som i alle herredskirkerne der omkring, om det er på landet; dog skal den syge og anfægtede ikke personlig opføres til kirken, mens samme bøn holdes, som andetsteds brugeligt har været, med mindre det for sær årsags skyld således måtte vorde befalet, så menigheden med des større iver og andagt måtte gøre deres bøn for ham.  Hvis den anfægtede med sin ugudelighed selv har voldet sig denne store fristelse, at han enten har indgået en særdeles pagt med Satan og i så måde forbundet sig godvillig til hans tjeneste, eller og han med anden ugudelighed har givet Satan rom til sit tyranni at forøve imod ham, da skal præsten altid af Guds ord holde ham for, hvor groft han har syndet deri imod sin Herre og Gud, vise ham hvad magt Satan har over dem, som foragter Gud, Job 1, 8, Tob 6, 17, Ef 2, 2. Hvor ilde han handler med sine tjenere, og hvad for en forskrækkelig løn de få omsider for al deres tjeneste. Han skal og alvorlig formane ham at kende sin synd, for hvilken han så hårdt plages, og på Guds vegne endnu tilbyde ham Guds nåde og salighed, om han af hjertet fortryder sit onde væsen, afsiger Satan al sin tjeneste, står ham imod med en ivrig og andægtig bøn, sukker til Gud i sit hjerte, når han ikke kan bede med munden, og endelig i en fast tillid henskyder sig til Jesus Kristi hans kæreste frelseres og saliggørers dyreste værdskyld og fortjeneste, for hvis skyld han forlader sig til Guds barmhjertighed og håber stadig efter Guds faderlige vilje at udfries af denne djævelens snare, så han der efter måtte love og prise Gud altid og evindelig.  Men har han været gudfrygtig og af et kristeligt liv og levned, så at ingen kan sige, at han enten i en eller anden måde, selv har forårsaget sig denne store jammer og elendighed som et vredes tegn fra Gud, og en retfærdig straf for nogen grov djævelske gerning, da skal præsten flittig trøste ham af Guds ord, og vise ham, at Gud end og for særdeles årsager ofte således til steder de fromme og gudfrygtige til en tid at plages af Satan, som han gjorde ved Paulus, 2 Kor 12, 7, og ved den gode Job i fordum dage, Job 1, 12 og 2, 6, alligevel at Gud selv gav ham det vidnesbyrd, at hans lige var ikke i landet, en from og oprigtig man, som frygtede Gud, og flyede det onde, og i alt dette skal et Guds barn sige med David: Herren er retfærdig, og alle hans domme er retfærdige, Salme 119, 137. For vi ved, at alle ting dog skal tjene dem til gode, som frygter Herren, Rom 8, 28. Derfor skal han formane ham, at han ikke ser på Satan eller hans onde redskab heri, og giver dem den ære, ligesom de havde sådan magt af sig selv, og kunne handle med Guds børn som de selv ville. Ingenlunde: men han skal se på Gud alene, fra hvilken alle ting kommer, det onde, så vel som det gode, Job 2, 10, 5 Mos 28, 59. Ikke et hår kan falde fra vore hoveder uden hans vilje Matt 10, 30. Og indtil han vil sige til Satan: han være i din hånd: aldrig tør Satan før lægge sin hånd på noget Guds barn, kan ej heller længer plage eller pine dem, end Gud selv vil det tillade, som af jobs historie videre kan fornemmes Så skal sådan en anfægtet synder ikke straks tænke, at Gud har slet forladt ham, eller overgivet ham aldeles i Satans magt og tyranni, fordi han til steder, at han idet ydre må plage og martre ham; men han skal tage det op, som en faderlig revselse af Gud, og gå tilbage i sig selv at betragte sit syndige væsen og sige med Guds folk hos profeten: jeg vil bære Herrens vrede; for jeg har syndet imod ham, Mika 7, 9. Han skal og tænke at Gud måske derved vil prøve hans bestandighed i troen, håbet og en kristen tålmodighed, om han end og agter Gud og Jesus så højt, at han for hans æres skyld gerne vil lide her i verden, og ikke derover forsage; men i alle ting være af den frimodighed med Job: hvis Herren end slår mig ihjel, så vil jeg dog håbe på ham, Job 13, 15, fordi han ved, at Gud er ham dog en nådig Gud, end og, mit i hans største angst, og han skal ikke friste ham over formue, 1 Kor 10, 13. Ej heller give Satan magt til at røre hans sjæl; men at den må bevares uskadt på vor Herres Jesus Kristi dag; for der er ingen fordømmelse mere i dem, som er i Kristus Jesus, Rom 8, 1. Og det skal aldrig gå Satan an, i hvor meget han end arbejder derpå, at han enten med vold eller list skal være mægtig til at skille noget Guds barn fra den kærlighed, som er i Kristus Jesus, Rom 8, 39.  Og hvis præsten da finder den anfægtede således beskikket fuld af tro og kærlighed til Gud, tålmodig under korsets byrde, frimodig og nidkær imod sin fjende og særdeles begærlig efter sin frelseres Jesus Kristi helligste legemes og blods delagtighed, da kan han i samme Jesus navn undertiden betjene ham dermed, når han er fri for den ondes anfægtelser og kan agtes bedst passende dertil, hvorpå han kortelig påminder ham om det løfte, som han før har gjort Gud i dåben, hvilket han nu her har gentaget, at han afsiger djævelen og alle hans væsen, og med troens skjold idet fuldkommen Guds harnisk og udrysting strider mandig imod sin og Guds store afsagte fjende, som en god Jesus Kristi stridsmand, så han må beholde troen og en god samvittighed indtil enden, og med glæde se og fornemme Jesus døds magt, hvormed han har gjort djævelen til intet, og betaget ham al magt over dem, som elske og frygte Herren.  Slut så med Herrens bøn og velsignelsen over den anfægtede, hvilket præsten altid gør, så tit han forlader ham. Ritual fra Danmarks og Norges Kirke-ritual fra 1685 Ritualet gennemgik en revision i 1761 og er stadig gældende. af Cand.theol. Finn B. Andersen, februar  2005

Danmarks og Norges kirke ritual af 1685 Om de besatte og dem, som i en eller anden måde plages af Djævelen eller hans onde redskab

This website is produced by Engelsby Consult - Lejrevej 14 - Allerslev - 4320 Lejre - © Copyright 2011

Ti tegn på en besættelse 1) Lavt energiniveau 2) Karakterskift og humør-     svingninger 3) Indre stemmer, der taler til en 4) Misbrug af stoffer og alkohol 5) Impulsiv opførsel 6) Hukommelsesproblemer 7) Dårlig koncentration 8) Pludselig bekymring eller     depression 9) Pludselige fysiske problemer     uden klar årsag 10) Kraftige emotionelle og fysiske       reaktioner ved at beskæftige       sig med emnet.

Advarsel ! Denne hjemmeside er kun for bekendende kristne der ønsker eller har et personligt forhold til Gud. Hjemmesiden har ingen relevans for folk der tror at de kristne, men ikke er det ! Man bliver ikke en kristen fordi man bor i et “kristent land” Man bliver heller ikke kristen bare fordi man er barnedøbt. Barnedåben er en velsignelse, dedikation og overgivelse fra forældres side, men ikke en bekendelse fra den døbte. Den eneste måde at blive kristen på er gennem personlig åbenbaring eller vished (tro), hvor Herren Jesus giver sig til kende for én. Dette skal efterfølges af en personlig bekendelse fra mennesket til Gud.

Salveolie Herren talte til Moses og sagde: Du skal tage balsamstoffer af bedste slags: 500 sekel stakte, halvt så meget, 250 sekel, vel- lugtende kanel, og 250 sekel vellugtende kalmus, desuden 500 sekel kassia efter hellig- dommens vægt og en hin olivenolie. Det skal du lave til en hellig salvningsolie, en krydret salveblanding, som en salveblander laver den; det skal være en hellig salvningsolie. Med den skal du salve Åben- baringsteltet, Vidnesbyrdets ark, bordet og alle genstandene på det, lysestagen og red- skaberne til den, røgelsesoffer- alteret, brændofferalteret og alle redskaberne til det samt bækkenet og fodstykket til det. Du skal hellige dem, så de bliver højhellige; enhver, som rører ved dem, bliver hellig. Du skal salve Aron og hans sønner og hellige dem til at gøre præstetjeneste for mig. Og du skal sige til israelitterne: Dette skal være min hellige salvningsolie, slægt efter slægt; den må ikke hældes ud over noget menneske, og I må ikke fremstille nogen olie i samme forhold som den. Den er hellig; den skal være hellig for jer. Enhver, der blander salve som den og giver den til en uindviet, skal udryddes fra sit folk. 2 Mos 30,22 - 2 Mos 30,33

Vejledere Visse kriterier skal være opfyldt for at kunne agere som vejleder : 1. Selve troen og gudsforholdet skal være i orden. 2. Kærligheden til at hjælpe andre mennesker skal gå foran. 3. Kundskab og erfaringer med henblik på udfrielse. 4. Ansvarlighed og 100 % diskretion, så der kan opbygges et godt tillidsforhold. Det bedste udgangspunkt er altid, at man finder og vælger sin vejleder selv. Ved at forhøre dig i din egen kirke omkring emnet og bagefter opbygger tillid til en eller flere bestemte personer gennem samtaler og samvær. Hvis de ikke kan acceptere emnet i din nuværende kirke bliver du nødt til at finde en anden kirke for at få den hjælp du har brug for. Det betyder ikke at du skal skifte kirke, men blot at du går derhen, hvor du kan få den rette hjælp.